På udvalgte søndage afholder vi High Tea arrangementer i Café Agnes H. Næste gang er søndag d. 12. maj fra 13.00 til 16.00

Vi afholder High Tea i Café Agnes H i forbindelse med koncerten med Morten Kargaard Septet i Anexet den 12. maj.

HIGH TEA fra kl. 13.00

KONCERTEN starter kl. 16.00

Pris for High Tea eksklusiv koncertbillet: 160 kr. inklusive øko the eller kaffe

Bestil billet her: https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=218u7lfpz6

Konceptet er enkelt – vi fylder løbende hjemmelavede søde og salte delikatesser på buffeten og du kan vælge, om du vil have øko kaffe eller the til din High Tea. I dagens anledning koster et glas kølig boblende cremant 60 kr.

Buffeten vil blandt andet byde på canapér med hjemmelavet pesto, røget laks, lufttørret skinke og du kan smage Café Agnes H´s hjemmebagte knækbrød, kommenskringer, boller, scones, hjemmelavet lemon curd og afslutte måltidet med de lækreste hjemmebagte kager, for eksempel sydfynsk æblekage, citron snitter, chokolade brownies, Agnes H´s populære kringle m.v.

Vi glæder os til at se jer.

HIGH TEA SELSKABER

Vil du invitere et midre selskab til High Tea i Café Agnes H kan det sagtens lade sig gøre. Det er også muligt at bestille privat High Tea i Café Agnes H, kontakt os på cafeagnesh@anexet eller telefon 60776031 for nærmere information

OM HIGH TEA

Både Afternoon Tea og High Tea har britiske rødder og der er kun små forskelle imellem de to begreber.

HIGH TEA

Til Afternoon Tea placeres gæsterne på lave, komfortable stole eller mens man slapper af i haven, mens man til High Tea sidder ved på spisebordsstole ved bordet.


Vores High Tea består af flere retter end kun te og kager, den indeholder både lækre salte og søde småretter. Alt er hjemmelavet af de lækreste, ofte lokale råvarer og vi bruger masser af tid på tilberedningen.

LIDT HISTORIE

Eftermiddagste blev moderne i begyndelsen af det 19. århundrede takket være Anna, hertuginde af Bedford. Idéen var ikke at erstatte middagsmåltidet, men at udfylde det alt for lange lange mellemrum mellem frokost og middag.

Dengang blev aftensmaden typisk serveret så sent som klokken 20. Siden har både den danske og den engelske livsstil ændret sig og eftermiddagste består i dag af små, lækre godbidder.

Ritz i London er berømt for sin eftermiddags The og har så høj efterspørgsel, at det er nødvendigt at bestille bord måneder i forvejen. I Yorkshire finder man de berømte Bettys Tea Rooms, der stort set ikke har ændret sig siden de åbnede i 1919.

Afhængigt af vejr og årstid sætter vi borde og stole op i Anexets smukke gårdanlæg, hvis du har lyst til at sidde udenfor.

Vil vil allerhelst kommunikere på email, men i tilfælde af at det ikke er muligt, kan du kontakte os på telefon 60776031. Vi glæder os til at se jer.

Café Agnes H
Anexet ved Lundsgaard Gods
Lundsgårdsvej 15
5300 Kerteminde

Mail cafeagnesh@anexet.dk

Telefon 6077 6031