Leider ist der Eintrag nur auf Dänisch und Amerikanisches Englisch verfügbar. Der Inhalt wird in der Standard-Sprache dieser Website angezeigt. Sie können einen Link anklicken, um zu einer anderen verfügbaren Sprache zu wechseln.

Vores populære Fredags Folkekøkken afvikles hver fredag året rundt med undtagelse af januar måned.

Her kan du smage på retter med inspiration fra hele verden. Maden tilberedes af lækre, ofte lokale råvarer med fokus på økologi og bæredygtighed. Vi er inspireret af slowfood og selvforsyning og kan godt lide mad med masser af smag.

Café Agnes H er et spisefællesskab og derfor mindre formel end en restaurant. Indretningen i Café Agnes H er rustik, man sidder ved langborde og kommer derfor ofte i selskab med andre gæster.

Det er også muligt at sidde udendørs, når vejret er til det.

Du kan betale med MobilePay eller kontant i Café Agnes H.

KLIK HER FOR AT SE DENNE UGES MENU

Menuer

Vi er vilde med både asiatisk, dansk og europæisk mad og gør os umage for konstant at variere udbuddet. Vi giver altid maden et personligt præg og bruger så mange økologiske ingredienser som muligt. Maden er ofte aromatisk, men ikke stærk. Nogle gæster er vilde med chili og til dem står der et stort glas med hjemmelavet chiliolie, som de selv kan dosere.  

Vegetarer

Vi har en idé om at vores salater, brød og tilbehør skal være interessant nok til at kødretterne fungerer som tilbehør. Vi synes ikke det er besværligt at lave interessant mad til vegetarer – tværtimod gør vi en indsats for konstant at udvikle på vegetar retter. Vi vil gerne vide på forhånd, at du foretrækker et vegetarisk måltid, du kan skrive det i bestillingsformularen, når du bestiller plads.  

Desserter

Agnes H’s desserter er hjemmelavede og serveres ofte i glas. Vi er glade for citronfromage, chokolademousse, gammeldags æblekage med flødeskum, trifli, hjemmelavet is m.v. I desserterne bruger vi ofte lokale råvarer fra Lundsgaard og omegn.

Hjælpsomme gæster

Vi har ikke servering ved bordene. Vores gæster tager selv tallerken, bestik og serviet fra buffeten og forsyner sig selv fra buffeten. Hovedretten serveres i en skål, som man får fra kokken og personalet ved baren. Desserter henter man også selv ved baren.

Når middagen er spist beder vi vores hjælpsomme gæster om at stille service, glas m.v. på den serveringsvogn, som står ved baren.

Drikkevarer

Vi har et lille, men godt udvalg af vine til rimelige priser. Vi sælger kun vine, som vi selv kan lide og det samme gælder for et varierende udbud af special øl. Vi sælger også cremant, fadøl, sodavand og most Vi tilbyder husets rød-, hvid- eller rosévin til 200 kr. pr. flaske. Andre vine koster 260 eller 320 kr.

Kaffe

Du kan selvfølgelig også købe en god kop kaffe i forskellige økologiske udgaver fra filterkaffe til latte, cortado eller cappuccino.

Te

Vi serverer også te og her kan du vælge mellem Earl Grey, grøn Bancha te eller Tiger Mint urtete.

Bestil plads i god tid

Bestil plads

Café Agnes H’s fredags Folkekøkken har et begrænset antal pladser og vi har ofte fuldt hus. Derfor er det en god idé at reservere plads.

Vi vil helst have bestillinger på mail: cafeagnesh@anexet.dk

Hvis du ikke har mulighed for at sende en mail, kan du ringe til Thomas på telefon 6077 6031

Betaling

I Café Agnes H kan du betale med MobilePay eller kontanter.

Særligt

Priser for Café Agnes H’s Folkekøkken er et særligt tilbud, som kun gælder på fredage. Priser for spisning i forbindelse med selskaber og andre arrangementer i Anexet ved Lundsgaard Gods varierer.