FREDAGS FOLKEKØKKEN DEN 18. AUGUST

FREDAGS FOLKEKØKKEN I CAFÉ AGNES H DEN 18. AUGUST FRA KL. 17:30

På fredag har vi lækre thai retter med tilbehør på menuen:

Hovedret kr. 130: Thai Panang Curry – Oksekød i hjemmelavet gul thai karry med portobello svampe, tomater og urter i cremet kokos sauce

Dampede jasmin ris

Blandet grøn salat med mango, rød peber og baby squash vendt i sur-sød lime dressing

Sprød spidskålssalat med grønkål og granatæblekerner vendt i æblecider vinaigrette

Frisk asiatisk agurkesalat med ingefær og sesam

Hjemmebagt focaccia brød

Dessert kr. 30: Agnes H´s hjemmelavede chokolade mousse med skum

Maden i Café Agnes H er aromatisk og smager af noget, men er ikke stærk. Chili elskere kan selv dosere styrken ved at forsyne sig med vores hjemmelavede chili olie lavet på chilier fra Lundsgaard.

Café Agnes H´s fredags Folkekøkken har et begrænset antal pladser og vi har ofte fuldt hus. Derfor er det en god idé at reservere plads.

Vi vil helst have bestillinger på mail: cafeagnesh@anexet.dk eller gennem bestillings formularen på forsiden af www.cafeagnesh.dk
Hvis du ikke har mulighed for at sende en mail, kan du ringe til Thomas på telefon 60776031

Vi glæder os til at se jer

KONCEPTET

Fredags Folkekøkken i Café Agnes H afvikles hver fredag året rundt med undtagelse af januar måned, hvor Anexet og Café Agnes H holder vinterlukket.

Vi serverer hver fredag fra kl. 17 en menu af gode lokale og årstidsbestemte råvarer. Vi bruger masser af tid på tilberedningen og tilbyder et godt måltid mad til yderst rimelige priser. Du får en skål eller tallerken med hovedretten og tager selv tilbehør som salater, brød, vand m.v. fra buffeten. Hovedretten inkluderer en enkelt servering i skål eller tallerken. Tilbehør og brød kan du forsyne dig med flere gange. Menuen bliver annonceret her på siden tirsdag inden den pågældende fredag.

PRISER

En hovedret koster 130 kr. En ekstra påfyldning af hovedretten koster 40 kr. For børn under 12 år koster hovedretten 100 kr.

Hjemmelavet dessert koster 30 kr.

ÅBNINGSTID

Du kan spise i Folkekøkkenet hver fredag fra kl. 17.30 og du kan bestille plads frem til senest kl. 19. Café Agnes H åbner fredage kl. 17 og køkkenet lukker kl. 21. Caféen lukker, når de sidste gæster er færdige med at spise og hygge sig.

BETALING

Du betaler, når du er færdig med at spise. I Café Agnes H tager vi kun imod betaling med MobilePay, Swipp eller kontanter.

MENUER

Vi er vilde med både dansk, europæisk og asiatisk mad og gør os umage for konstant at variere udbuddet. Vi giver altid maden et personligt præg og bruger så mange økologiske ingredienser som muligt. Maden er ofte aromatisk, men ikke stærk. Nogle gæster er vilde med chili og til dem står der et stort glas med hjemmelavet chiliolie, som de selv kan dosere.

VEGETARER

Vi har en idé om at vores salater, brød og tilbehør skal være interessant nok til at kødretterne fungerer som tilbehør. Vi synes ikke det er besværligt at lave interessant mad til vegetarer – tværtimod gør vi en indsats for konstant at udvikle på vegetar retter. Vi vil gerne vide på forhånd, at du foretrækker et vegetarisk måltid, du kan skrive det i bestillingsformularen, når du bestiller plads.

DESSERTER

Agnes H´s desserter er hjemmelavede og serveres ofte i glas. Vi er glade for citronfromage, chokolademousse, gammeldags æblekage med flødeskum, trifli, hjemmelavet is m.v. I desserterne bruger vi ofte lokale råvarer fra Lundsgaard og omegn.

HJÆLPSOMME GÆSTER

Vi vil gerne kunne holde den lave pris på Fredags Folkekøkken og derfor er vi glade for gæster, som letter oprydningen ved at stille deres brugte service, bestik og glas på vores dertil egnede rullevogn i lokalet

DRIKKEVARER

Vi har et lille, men godt udvalg af vine til rimelige priser. Vi sælger kun vine, som vi selv kan lide og det samme gælder for et varierende udbud af special øl. Vi sælger også cremant, fadøl, sodavand og most

Vi tilbyder husets rød-, hvid- eller rosévin til 180 kr. pr. flaske. Andre vine koster 240 eller 300 kr.

KAFFE

Du kan selvfølgelig også købe en god kop kaffe i forskellige økologiske udgaver fra filterkaffe til latte, cortado eller cappuccino.

THE

Vi serverer også the og her kan du vælge mellem Earl Grey, grøn Bancha the eller Tiger Mint urte the.

SÆRLIGT

Priser for Café Agnes H´s Folkekøkken er et særligt tilbud, som kun gælder på fredage. Priser for spisning i forbindelse med selskaber og andre arrangementer i Anexet ved Lundsgaard Gods varierer.

Vi glæder os til at se jer!

Maden i Café Agnes H er aromatisk og smager af noget, men er ikke stærk. Chili elskere kan selv dosere styrken ved at forsyne sig med vores hjemmelavede chili olie lavet på chilier fra Lundsgaard.

Café Agnes H´s fredags Folkekøkken har et begrænset antal pladser og vi har ofte fuldt hus. Derfor er det en god idé at reservere plads.

Vi vil helst have bestillinger på mail: cafeagnesh@anexet.dk eller gennem bestillings formularen på forsiden af www.cafeagnesh.dk

Hvis du ikke har mulighed for at sende en mail, kan du ringe til Thomas på telefon 60776031

Vi glæder os til at se jer